Arkivar Leif Hansen Nielsen fra Landsarkivet i Åbenrå fortæller og viser billeder fra den danske udvandring til USA.
Af mange grunde forlod rigtig mange danskere i årene 1860 – 1920 Danmark for forhåbentlig at finde en bedre fremtid i det store land USA. Man anslår at ca.300000 emigrerede. Også fra vor egen landsdel Slesvig drog mange af sted, mange sønderjyder har derfor kendte eller ukendte familiemæssige bånd til De Forenede Stater.
Hvorfor udvandrede man, og hvad skete der med udvandrerne i det store land? Nogle gik det godt, andre gik det mindre godt. En del gik til grunde, men for de fleste var begyndelsen som amerikanere vanskelig.
Arkivar Leif Hansen Nielsen fortæller og viser billeder om den danske udvandring til USA. Om hvorfor man forlod Danmark, og hvordan det gik i det nye land.
Entre: 20 kr.
Kaffe og kage kan købes