Tag med Forening Nygaard og DN- Sønderborg på blomster tur til Nygaard.
Arrangementet er gratis og alle interesserede er velkommen
Mødested: Festpladsen lidt nordvest for Nygaard
Arrangører: DN-Sønderborg og Foreningen Nygård
Ledere: Charlotte Jervelund og Andreas Andersen DN- Sønderborg
Medbring: Flora og kikkert
Påklædning efter dagens vejr.
Efter turen kan der købes kaffe/te kage på Nygård
Nygaard ligger i et åbent område i Nørreskovens nordvestlige del, og er på 3 sider omgivet af skov, og mod nordøst er der frit udsyn ud over Lillebælt, hvor Fyn toner frem i horisonten.
Det er et af de mest seværdige panoramaer vi kan byde på i kommunen, og det er der da også rigtigt mange mennesker der har fået øje på, hvilket bl.a. bekræftes af de mange der året igennem besøger stedet.
Landskabet omkring Nygaard kan opdeles i 5 vegetations typer repræsenteret ved:
Kysten, græsningsareal og vandløb, ager med biplanter og høslet, skov og have omkring Nygaard samt Fortidsmindet Baronens høj.
Vi vil se på de enkelte delområder, der hver især byder på arter der er tilpasset netop den jordbund, de lys og næringsforhold, samt hvad de menneskelige påvirkninger har betydet for områdets naturindhold.
Turen starter fra festpladsen hvorfra vi går østligt langs med kysten. Her har vi mulighed for at studere de forholdsvis mange ikke hjemmehørende plantearter, det er de såkaldte ”Invasive” arter, der har bredt sig ud over stranden.
Græsarealerne østligt for Nygaard udnyttes forskelligt, på den ene mark er der en bi- plante ager, og på den anden afholdes den årlige ”Høslet dag”, hvor frivillige slår arealet med le. På høslet engen ligger der også et kalkkær, hvor vi vil se på de spændende arter der er tilknyttet den type voksested.
Skoven der omgiver Nygaard byder på en varieret mosaik af store gamle træer og opvækst, heriblandt flere spændende arter, hvor du får rig lejlighed til at afprøve, om du kender skovens træer. Den sidste del af turen går langs med skovgærdet der omgiver Nygaard, her ser vi på gamle træer, spændende planter og måske er vi heldige at finde nogle interessante biller i de gamle og de døde træer.
2Vi håber at rigtigt mange vil tage sig tid til at komme forbi, og sammen med andre deltagere nyde en dejlig dag i de smukke omgivelser omkring Nygaard, og husk at tage børnene med.
Hvis du vil vide mere om naturen ved kyst, skov og på ager, så mød op deltag ved ”Vilde planter” arrangementet, hvor du får mulighed for at afprøve din viden om de mange spændende vilde planter, buske og træer vi omgives af.
Dagen slutter på Nygaard hvor Helga Roesgaard vil fortælle om stedet, foruden at der også er mulighed for at købe kaffe og kage.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Andreas Andersen Tlf. 74472234, mail: