Referat fra FU-mødet 6. november 2013

Deltagere:
Dines Nordtorp, medlem af FU (DN)
Henrik Skrydstrup, medlem af FU (HS) - afbud
Asta Broesby-Olsen, medlem af FU (ABO) – referent
Birgitte Romme, kasserer, tilforordnet FU (BR)

Fastlagte møder mv. i 2013 :
FU-mødedatoer i efteråret 2013: 4. december
Bestyrelsesmøde: mandag 7. oktober kl. 16.30 – 18.30 blev aflyst – afholdes 19. november i stedet for

Møder i foråret 2014:
FU-mødedatoer: 15. januar, 5. februar, 12. marts (i Himmark, Nygård udlejet), 9.april, 14. maj, 4. juni – alle onsdage kl. 9 - 11
Bestyrelsesmøde: mandag 17. februar 2014 kl. 16.30 – 18.30
Generalforsamling: mandag 24. marts 2014 kl. 19 - 22

Arbejdslørdage: ikke fastlagt pt.
Arbejdsmandage: ikke fastlagt pt.

Referat:
Til siden sidst ved Asta:
Bagehuset
Skitse over rørføring er udarbejdet af Christian Fischlein og indsendt til Haderslev Museum. Nu afventer vi melding om udgravning – pris mv.

Der arbejdes fortsat på at renoveret bygningsskallen, dvs. vægge med de planlagte vinduesåbninger (afskærmet) samt taget i år – og helst inden sneen kommer.
Christian har sammen med Klaus Witte ydet en stor indsats med murerarbejdet. Udskiftningen af tømmeret i tagkonstruktionen var planlagt til at skulle ske netop den dag, vi blev ramt af stormen. Så arbejdet blev aflyst og heldigvis skete der kun få skader. Noget af stilladset ramte de nye rygningssten og slog en del i stykker. Men det er trods alt billigt sluppet.

Renovering af havetrappen er færdig. Efeuen blevet fjernet og selve trappen renoveret.

Afslutningen mod terrassen tager havegruppen sig af. Det er aftalt med Annelene og John, hvorledes det laves: I hjørnet mellem trappe og væg ned mod vandet plantes en taks for at skjule det grimme rør i hjørnet – på dækselet planlægges at sætte en stol, evt. én med sort jernstativ som matcher trappen / alternativt en god ny teaktræsstol der matcher vore havemøbler. Der laves en trappe op af natursten smat lægges nogle natur – trædesten, hen til dækselet, hvor stolen tænkes placeret. Fra terrassesiden lægges et par fliser magen til dem der er der i forvejen og der afsluttes til begge sider med en kant af kampesten/natursten.

Hjemmesiden:alle opfordres fortsat til at give mig (Asta) besked, hvis der er noget, der ikke virker. Og selvfølgelig i det hele taget, hvis der er noget, der skal formuleres anderledes.

Brændeaftale med Naturstyrelsen.:
Mail fra Naturstyrelsen: ”Du har henvendt dig til Enhed Sønderjylland , - Inge, angående brænde selvskover-/sankebrænde forsyning fremover.

Jeg har talt med Egon Christensen omkring Jeres bekymring, for at opnå sikkerhed, til at kunne oparbejde en mængde brænde i størrelsesordenen 50-60 rm. om året.

Egon Christensen og jeg er enige om at vi kan anvise arealer hvor I kan oparbejde den fornødne mængde i årene fremover, - prisen er i 2013  225 kr. pr. rm.

Der arbejdes politisk med en afgifte på brænde, afgiften omfatter også selvskover-/sankebrænde, når afgiften lægges oveni træprisen vil dette øge den samlede pris pr. rm. ganske væsentligt.

Loven om denne brændeafgift er dog ikke endelig vedtaget af regeringen.”

  1. Ansøgning om støtte til bagehuset
    Ansøgning til A.P. Møller. Dines forventer, at Henriette Pilegård sætter sig i kontakt med Inge Adriansen der har tilbudt være behjælpelig med en ny ansøgning.
    Dines kontakter IA for at høre, om hun er blevet kontaktet.

Birgitte søger Lions og andre fonde inden årets udgang.

Efter aftale med Inge Gillesberg udarbejdes en ansøgning til Naturstyrelsen om støtte til projektet med overslag over udgifterne til det resterende arbejde, samt en oversigt over, hvad vi indtil nu selv har puttet i det – både i kr. og i arbejdstimer samt en oversigt over hvad vi selv forventer at yde yderligere.

IG vil så forsøge, om det er muligt at skaffe midler via Naturstyrelsen.

BR laver opgørelse over timeforbrug og ABO samler den øvrige økonomi og udarbejder ansøgningen.

  1. Økonomi og regnskab (BR) – ser fortsat ok ud. BR sender opdateret regnskab til ABO ca. 12. november til brug for bestyrelsesmødet 19. november.

  1. Medlemsarrangement 2014: Operatur til Barbereren i Sevilla i Esbjerg onsdag 30. april 2014
    Se vedhæftede forslag til indbydelse til operaturen udarbejdet af arrangementsgruppen ved Ole ud fra det, vi besluttede på sidste FU.

Formålet med arrangementet er primært at have en fælles oplevelse for mennesker med tilknytning til Nygård (derfor er den fælles bustur og fælles spisning vigtig) samt herudover være en påskønnelse for de frivilliges arbejde.

ABO udsender invitationen 7. november til Nygårds aktive frivillige. 21. november udsendes invitationen til Nygårds medlemmer samt Operafrivillige.
Enighed om at de frivillige, der pga. helbred ikke mere er så aktive, fortsat regnes som sådanne.
Enighed om at Musikskolen får stillet 2 gratis pladser til rådighed for musikskoleelever.

Det aftalt, at Lars Ole + Jakob laver en introduktion til operaen på Nygård inden forestillingen, sandsynligvis i februar, mod at vi dækker deres transportudgifter.

Bliver sandsynligvis i februar, men dato pt. ikke fastlagt.

 

  1. Anskaffelser
    Microovn: Enkel brugervejledning: Henrik udarbejder easy reader-version således, at det fremgår, hvorledes man luner en ret samt hvorledes optøning fungerer.

    Anskaffelse af grill til brugerne– Dines køber en almindelig grill til 370 kr. + en presenning. Grillen står fremme i sommerperioden og opbevares ellers i portrummet.

  2. Brændefyr – sod- og røgproblemer
    FinnBOs redegørelse for møde med skorstensfejer John Clemmesen vedr. røgrør:
    Jeg havde aftalt møde på Nygård med skorstensfejeren i dag tirsdag den 5. november kl. 9. Det blev et lidt mere omfattende møde end forventet.

I samme øjeblik skorstensfejeren gik ind af døren og registrerede den for os alle så velkendte røgduft sagde han: 'Det brændefyr får for lidt luft'...

Dernæst forklarede han, at der til 1 kg træ forbruges ca. 20 m3 luft ved fuld forbrænding. Hvis fyret er placeret i et lille rum som vores, kan der ved særlige vindforhold blive problemer med uheldige trykforskelle mellem fyret indvendigt og omgivelserne. I værste fald kan lufttilførslen hæmmes så meget, at der udvikles kulilte ved forbrændingen.

I det nye bygningsreglement stilles der krav om, at der skal være en åbning i muren med direkte adgang til det fri.

John Clemmesen anbefaler på det kraftigste, at vi får boret et 10 cm hul i ydermuren, forsynet med trådnet for at undgå ubudne gæster.

Derudover påpegede John, at der var regulær sod-sværtning i selve fyrrummet og at det er herfra evt. sod andre steder i kælder, trappegang stammer.

Derimod var der tale om støv, ikke sod ved det gennemgående røgrør i gangen.

Isoleringen med et plastlag udvendigt var ikke direkte ulovlig men dog yderst uheldig i tilfælde af skorstensbrand.

I selve fyrrummet påpegede John at røgrørets føring med 3 stk. 90 graders bøjninger samt den manglende isolering, var direkte dum.

Vi ville få et langt bedre og mere effektivt fyr ved at udskifte det nuværende rør med en isoleret type gående på skrå direkte fra fyret op til væggennemføringen..

Alt i alt skal forretningsudvalg og kasserer tage stilling til en renovering af fyr og røgrør samt etablering af åbning til det fri gennem ydermuren.

John Clemmesen anslog projektet til en udgift på i alt ca. 10.000 kr. hvis hans firma skal på banen. Heraf udgør arbejdsløn ca. 4000 kr. hvilket er det beløb, vi kan spare ved selv at gøre arbejdet. Christian (Fishlein) mente, vi i hvert fald kunne spare murhullerne til mellem 1000 og 2000 kr.

Efter min vurdering ligner det en opgave/udgift, som husejer - dvs. 'Skoven' - burde dække.

De nuværende forhold er på kanten af det lovlige og kan med faren for udvikling af kulilte i særlige tilfælde være svære for os at 'leve videre med'.

Endelig tilbød John Clemmesen at holde øje med funktionen af vores oliefyr ca. hvert 3. år for ca-. 300 kr. pr. gang.

I øjeblikket koster det ca. 1200 kr. hvert andet år hos OK.

Birgitte, vi aftaler om/hvem der afbestiller hos OK.”

ABO har sendt redegørelsen til Karsten Romme for at høre om Naturstyrelsens holdning til problemet og løsningen af det.
KRs umiddelbare tilbagemelding før mødet lød på, at anlægget er godkendt af skorstenfejeren. Mht. sod-problemet har der nok før Nygårds tid været mere åbent til fyrrummet og åbent til brænderummet. Herudover mente han, at de nye tætte vinduer kan have forstærket problemet.

Han mente umiddelbart, at de nye tætte vinduer kan bidrage til at luftudskiftningen er mindre end tidligere. Og mente derfor, at det er vigtigt at få lavet muråbningen.

Mht. ændret rørføring og isolering af samme og Naturstyrelsens økonomiske medvirken hertil, ville han vende tilbage.

FU besluttede, at få lavet muråbningen hurtigst muligt. Finn aftaler dette med Christian Fischlein og skorstensmesteren.

FU prioriterer ændring af rørføringen samt isolering af røret så hurtigt som muligt (af hensyn til varmebesparelsen), og ABO forhører sig hos KR om muligheden af Naturstyrelsen medfinansiering af samme.

Allerede nu er det sådan, at OK kun efterser oliefyret, når vi bestiller dem. FBO laver aftale med skorstenfejeren om fremtidige eftersyn af oliefyret.

Opgaver der er undervejs:
Anskaffelse af håndtag til badeværelset i stueetagen BR aftaler med FBO.
Maling af indvendige vægge – vedligeholdelsesplan laves. Især køkkenet trænger. Sker først efter at fyrproblemerne er løst (6.11.13)
Ny gæstebog
Anskaffelse af 2 havestole til terrassen
– til foråret når omgivelserne ved trappen er på plads


Opgaver (ønsker) der pt. venter:
Bålsted og flytbart bålkøkken
Renovering af pagoden
Anskaffelse af ekstra fryser (nok først når bagehuset er færdigt)