Deltagere:
Dines Nordtorp, medlem af FU (DN)
Henrik Skrydstrup, medlem af FU (HS)
Asta Broesby-Olsen, medlem af FU (ABO) – referent
Birgitte Romme, kasserer, tilforordnet FU (BR)
Fastlagte møder mv. i 2013 :
FU-mødedatoer i efteråret 2013: 2. oktober, 6. november og 4. december
Bestyrelsesmøde: mandag 7. oktober kl. 16.30 – 18.30
Arbejdsmandag:16. september kl. 14 - 19
Arbejdslørdag: 5. oktober kl. 9 – 16 ( OBS ændret fra 30.9.)
Dagsorden:
Til siden sidst ved Asta:
Energirenoveringen: Anmodning af udbetaling af tilskud fra LAG er 15. august 2013 udarbejdet i samarbejde med Karsten Gram, LAG.
Besked fra Karsten Gram 29. august: ”Sagen er sendt til Ministeriet med henblik på afslutning go udbetaling. Der kan godt gå op til 6 måneder før pengene udbetales”
Byggetilladelse til bagehuset er modtaget 26. august og meddelelse af igangsætning af byggearbejdet med start torsdag 29. august er indsendt til Byg, Sønderborg Kommune 27. august.
Så vi nåede det lige i allersidste øjeblik, idet vores dispensation fra strandbeskyttelseslinien samt landzonetilladelsen ville være udløbet 1. september.
Regning for Byggetilladelsen på 6810 kr.er modtaget.
I forbindelse med byggetilladelsen har vi fra Museum Sønderjylland fået tilsendt Arkæologisk udtalelse vedrørende ombygning af det tidligere bagehus Citat:
Museet vurderer på grund af tilbygningens placering ved Nygård, som var de nordborgske hertugers jagthus, at der er høj risiko for at støde på fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejde på området. I henhold til museumslovens § 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001) skal sådanne fortidsminder udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejder. Støder man under arbejdet på fortidsminder, skal arbejdet derfor straks indstilles, i det omfang det berører fortidsmindet, og museet tilkaldes. Herefter kan Kulturstyrelsen kræve arbejdet standset, indtil fortidsmindet er blevet udgravet.
Desværre forholder det sig således, at vi allerede har fjernet gulvet inde i bagehuset: Dette er sket efter aftale med Karsten Romme, som har oplyst, at der ikke skulle byggetilladelse til for at foretage dette arbejde.
Imidlertid dukkede – som der tidligere er beskrevet – resterne af bageovnen op under cementgulvet. Og det er nu fjernet.
Ærgerligt, for det kunne have været rigtig spændende at have haft en udgravning og beskrivelse heraf. – Men gjort gerning står ikke til at ændre.
På foreningens vegne har jeg skrevet til museumsinspektør Tenna R. Kristensen og forklaret det uheldige forløb, men endnu ikke fået nogen tilbagemelding.
Jeg har medsendt den fotodokumentation, Finn har udarbejdet over bageovnen.
I udtalelsen står der yderligere:
For at forhindre en sådan uheldig situation vil Museet anbefale, at de egentlige jordarbejder udføres under arkæologisk overvågning. Udgiften til denne afholdes i henhold til museumsloven af Museet, hvis anlægsarbejdet ikke overstiger 5000 m2.
Hvis overvågningen viser, at der findes væsentlige fortidsminder på området, skal disse udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejdet. I nogle tilfælde er det dog muligt at ændre ved jordindgrebet, så en udgravning ikke bliver nødvendig. Er det ikke muligt, vil udgravningen skulle finansieres af bygherre.Jeg har i den sammenhæng skrevet, at vi gerne vil have en arkæologisk overvågning af alle fremtidige jordarbejder i forbindelse med renoveringen (dvs. i forbindelse med rørlægning til kloak, varme og el).
Efterfølgende har jeg fået svar fra TRK, hvori hun oplyser, at det er forkert, at vi ikke har kontaktet dem, da vi fandt sporene, samt at der vil ske indberetning til Kulturstyrelsen (det vil betyde, at vi muligvis vil blive idømt en bøde for at have overtrådt museumsloven).
Jeg har, som det også nævnes i skrivelsen, henvendt mig til Per Ethelberg fra Museet for at drøfte det fremtidige samarbejde. Han mener pt., at der skal en udgravning til og oplyste, at en sådan kan løbe op i et 6-cifret beløb. Vi aftalte, at en arkæolog skal se bagehuset og vurdere en evt. udgravning.
I givet fald kan vi søge om tilskud til udgravningen hos Kulturstyrelsen.
Renovering af havetrappen er i gang. De to rundbuer er frilagt og oppudsning af dem er i gang, hvorefter de vil blive kalket.
Nyanskaffelser: Vi har fået nyt komfur (VOSS-Electrolux ELK23320HV)i tilbudspris 5.500 kr. Heraf sponsoreres 2.000 kr. af Kirsten Krabbe Gadegaard og hendes kok Lya.
Fra brændegruppen (Ole):
Brændekampagnen 2012-2013 er nu afsluttet, idet det stablede træ langs skovkanten nu befinder sig i kælderen på Nygård. Det er aftalt med Egon, at træet i kælderen skal være brugt til fyring, før vi fylder op med træ fra brændeskuret, ellers bliver det den samme rest brænde, der bliver liggende tilbage år efter år.
Ifølge Egon kan det klart mærkes på træforbruget i fyret, at hovedhuset er energiforbedret.
Såfremt der er basis for det, går vi i gang med en ny brændekampagne første tirsdag i november 2014.
Præsentation af Nygård: 24. august besøgte en gruppe ledet af Charlotte Sahl Madsen Jagtstuen og Nygård, hvor Andreas Hermann præsenterede Naturskolen og jeg Nygård.
Hjemmesiden: Jesper Bloch, som lavede Nygårds første hjemmeside som frivillig, er desværre død. Han har i alle årene fungeret som administrator af siden. Derfor må vi nu selv overtage administrationsarbejdet. Efter en del detektivarbejde er jeg nu ejer af domænet og administrator hos web-hotellet. Der viste sig desværre at være et problem, idet det CMS-program, vi bruger, ikke er blevet opdateret (fra 1.15.17 til 2.5), så vi kører en gammel version med store sikkerhedsbrist. Jeg har bestilt en opdatering hos ot2sen.dk (Ole Bang Ottosen). Han arbejder på den pt. og det viser sig at være mere kompliceret end først antaget, men han har lovet at prisen på 2500 kr. inkl. moms holder.
Derfor bliver pt. kun kalenderen holdt ajour.
I første omgang overtager jeg administrationen, men vil være på udkig efter én ny frivillig med interesse herfor, som kunne overtage den.
- Renoveringen af bagehuset (Asta)
Alle involverede omkring bagehuset har fået tilsendt byggetilladelsen. Det er vigtigt, at alle læser den samt alle bilagene, så vi overholder de forhold, der er stillet som betingelser i den.
Tilrettelæggelse af arbejdet:
Arbejdsgruppen består af Ole, Finn og Christian Fischlein samt som tilforordnede håndværkere Henrik Drud Nielsen og Klaus Witte.
Gruppen skal fastlægge en indbyrdes arbejds- og ansvarsfordeling samt aftale byggemøder, hvori Asta deltager som forbindelsesled til FU.
Beslutning: Ole er tovholder på arbejdsgruppen og leder og fordeler arbejdet.
Asta tager en snak med Klaus Witte og Christian Fischlein for at få helt klar aftale om arbejdsdelingen mellem de to.
- Ansøgning om støtte til bagehuset (Dines) Intet nyt fra Henriette Pilegård om udarbejdelsen af ansøgning til A.P.Møller-fonden.
Dines retter en henvendelse til HP for at høre om status og fremtid for opgaven.
- Økonomi og regnskab (BR)
BR har indsendt anmodning til SE om udbetaling af tilskuddet fra SE til energirenoveringen på 5.899 kr.
Operaregnskabet er næsten afsluttet. Der mangler kun regninger fra Hjortspringlauget og Samariterne.
- Tilrettelæggelse af arbejdsdagene 16. – og 5. oktober
Dines har sammen med Leif lavet en plan for begrænsning af svaleklatterne i portrummet. Arbejdet ser ud til at kunne udføres 16. september, da Jens fra Naturskolen kunne oplyse, at de fleste af svalerne allerede er rejst nu.
Rummet skal ryddes, så det kan højtryksrenses.
Ole forventer, at der er rejst stillads, således at tagstenene på bagehuset kan tages ned 16. september.
Kaffe / kage og klargøring – står Inge og Ella (Inges nabo) for, idet Ella bager kage
Aftensmad? – blev ikke afklaret.
Endnu kun få tilmeldinger til 16. september.
- Evt.
Medlemsarrangement 2014
Enighed om at bestille 52 billetter (svarende til en busfuld) til Den Ny Operas forestilling ”Barberen i Sevilla” i Esbjerg den 30. april 2014.
Planen er, at Nygård betaler en bus til forestillingen, således at alle frivillige transporteres gratis til koncerten – men man må selv betale billetten, som koster ca. 350 kr.
Herudover vil vi kunne bestille en let anretning i caféen i Musikhuset inden forestillingen.
De frivillige tilbydes først pladser, dernæst Nygårds medlemmer og sidst andre interesserede. Sidstnævnte kategorier skal også betale for busturen.
Aftalen med Lars Ole Mathiesen er, at vi kun skal betale for de billetter, vi faktisk bruger.
Herudover er det aftalt, at Lars Ole + evt. også Jacob laver en introduktion til operaen på Nygård inden forestillingen, sandsynligvis først i april, mod at vi dækker deres transportudgifter.
Opgaver der er undervejs:
Anskaffelse af håndtag til badeværelset i stueetagen BR aftaler med FBO
Anskaffelse af microovn, som placeres på en hylde ca. der, hvor knivholderen er pt., således at kaffemaskine og vandkoger kan stå nedenunder. Knivholderen placeres under det lille vindue.
Anskaffelse af almindelig grill – enighed om at købe en almindelig webergrill til Nygårds terrasse, som lejerne selv må rengøre.
Holde øje med et godt tilbud.
Maling af indvendige vægge – vedligeholdelsesplan laves. Især køkkenet trænger.
Opsætning af ekstra højttaler i spisestuen, således at der er mulighed for at anbringe publikum til arrangementer her. Ole har bestilt til opsætning inden næste arrangement.
Opgaver (ønsker) der pt. venter: Bålsted og flytbart bålkøkken, Renovering af