Referat fra FU-mødet 7. august 2013

Deltagere:
Dines Nordtorp, medlem af FU (DN)
Henrik Skrydstrup, medlem af FU (HS)
Asta Broesby-Olsen, medlem af FU (ABO) – referent
Birgitte Romme, kasserer, tilforordnet FU (BR)

Fastlagte møder mv. i 2013 :
FU-mødedatoer i efteråret 2013: 4. september, 2. oktober, 6. november og 4. december
Bestyrelsesmøde: mandag 7. oktober kl. 16.30 – 18.30
Arbejdsmandage:16. september + 30. september kl.14 – 20

Referat:

Til siden sidst:  

Energirenoveringen er nu helt færdig. Hoveddøren er malet om i de rigtige farver. Alle regninger er betalt, og det nye vindue i biblioteket færdiggjort med nye gardiner.

Rentefrie lån:
- det rentefrie lån til renoveringen på 60.000 kr. fra Sønderborg Kommune er modtaget
- også det midlertidige rentefrie lån på 55.000 kr. fra Sønderborg Kommunes mellemfinansieringsfond er modtaget. Det tilbagebetales, når vi har fået tilskuddet.

Ansøgning om byggetilladelse til bagehuset er indsendt i samarbejde med Karsten Romme. Kommunen har sat Ebbe Enøe på opgaven med at screene ansøgningen, dvs. bl.a. at tjekke, at de relevante tilladelser foreligger. I vores tilfælde landzonetilladelsen og dispensationen fra strandbeskyttelseslinien.
Mht. det sidste er det sådan, at dispensationen er givet under forudsætning af, at det samlede antal sengepladser ikke udvides. EE har i sidste uge drøftet dette med Myndigheden på området, som nu ikke mere er Miljøcenteret i Ribe, idet der er sket yderligere sammenlægninger, så det nu er i Roskilde. Man er ikke umiddelbart til sinds at fravige dette forhold – og en fornyet ansøgning om udvidelse af antal sengepladser vil være vanskelig at få igennem – og i hvert fald tage lang tid.
Så EE forbereder os på, at byggetilladelsen vil komme til at indeholde samme begrænsning, således at det officielle antal sovepladser ikke udvides, men antal soverum.
Vi kan forvente at få tilladelsen inden udgangen af august måned.

Vi tager byggetilladelsens formulering til efterretning og vil – når bagehuset er færdigt (J) – bruge formuleringen, at der er 10 soverum på Nygård (PS: der vil faktisk være 11)

Renovering af havetrappen er igangsat her i juli måned (udvendig vedligeholdelse betales af Naturstyrelsen). De to rundbuer er frilagt og vil blive pudset op og kalket. Arbejdet udføres af Klaus Witte efter aftale med ABO, når der ikke er gæster på Nygård i henhold til kalenderen.

Nyanskaffelser og ommøbleringer
Vi har fået en talerpult (= skrivepult), som står på afsatsen i stueetagen, så den er nem at rykke ind i salen, når der er behov for det. Der er byttet om på nogle borde, så vi forholdsvis let kan sætte bord op til kassemesteren ved arrangementer. Herudover er der sat et nyt bord op i et af værelserne ovenpå.

I biblioteket er der ommøbleret, så indretningen passer til det nye vindue, og hvor chatollet præsenterer sig smukt.

Ny lejer på Nygård i uge 31
Først i sidste uge blev Finn ringet op af Egon, mens vi var på ferie på Skagen. Der var nemlig kommet en uanmeldt lejer på Nygård: en halvstor killing, som var flyttet ind sammen med Simon Krohns kursus. Den var så sød og kælen, at Egon ikke kunne nænne at skyde den, sådan som han først havde planlagt. Så aftalen blev, at den måtte blive til vi var hjemme igen.
Så nu bor den i Himmark – og Simon har allerede ringet og på sine kursisters vegne spurgt til, hvordan Line, som vi har navngivet den, har det;-)
 

  1. Forberedelse til mødet med Karsten Gram fra LAG lokalt om anmodningen om udbetaling af tilskuddet fra LAG.

Alt er ok til mødet, hvori hele FU deltager.

  1. Ansøgning om støtte til bagehuset. DN samarbejder med Henriette Pilegård til udarbejdelsen af ansøgning til A.P.Møller-fonden og har 2. juli sendt diverse bilag, oversigter og billeder til hende.

    Intet nyt pt. pga. sommerferie.
  2. Økonomi og regnskab (BR) bilag er udsendt

Hermed opdateret regnskab. Alle regninger er betalt, ingen udeståender.

Den store regning til Alstømrerne er på 158.846,25 er betalt sidst i maj måned ud af opsparingskontoen, den ses ikke i dette regnskab.

Nu da vi har fået kapital 60.000 kr. fra Sønderborg Kommune og 55.000 lån til mellemfinansieringen, kan vi godt føre de 100.000 tilbage til bagehusets konto og lade det køre for sig selv.

Med fradrag af de beløb vi har brugt 2000 ca til container + lidt mere.
 

Birgitte overfører de 100.000 kr. til bagehusets konto. Hertil overføres også lånet på de 60.000 kr., når LAG tilskuddet er udbetalt.

 

Operakontoen: Der står ca. 55.000. vi har ikke betalt musikerne ca. 45.000. Samaritterne heller ikke. Vi har ikke fået pengene fra billetsalget fra kommunen, ca. 20.000.

Musikerne betales via Lars Ole. Asta kontakter Tanja angående udbetaling af billetindtægten, samt beder om afregning fra Samaritterne og Hjortspringlauget.

 

  1. Nyt komfur – sponsorstøtte (ABO)
    En af vores lejere Kirsten Krabbe Ladegaard har givet tilsagn om at støtte anskaffelse af et nyt komfur med 2000 kr.
    Forslag om at Finn og Martha finder frem til det bedste køb til vores formål.

Finn og Martha sørger for anskaffelse af nyt komfur (husk telescop-udtræk i ovn).
Når det er sket kontakter Asta sponsoren og beder om udbetaling af støtten.

 

Herudover anskaffer vi en microovn, som placeres på en hylde ca. der, hvor knivholderen er pt., således at kaffemaskine og vandkoger kan stå nedenunder. Knivholderen placeres under det lille vindue.
 

  1. Evt.

Anskaffelse af almindelig grill – enighed om at købe en almindelig webergrill til Nygårds terrasse, som lejerne selv må rengøre.

 

Maling af indvendige vægge – vedligeholdelsesplan laves. Især køkkenet trænger.

 

Svalerne i portrummet blev drøftet endnu engang.
FU vil fortsat gerne sikre landsvalernes eksistens på Nygård. Men der er enighed om, at der skal gøres noget ved svineriet.

På arbejdsdagen den 16. september vil Dines højtryksrense rummet, når det er tømt. Dines aftaler med Leif, hvorledes der kan sættes hylder til svaleekskrementer op i portrummet og på selve portene samt afskærmning med tråd af den bagerste del.

 

Opsætning af ekstra højttaler i spisestuen, således at der er mulighed for at anbringe publikum til arrangementer her. Ole bestiller.

 

Opgaver der er undervejs:
Anskaffelse af håndtag til badeværelset i stueetagen BR aftaler med FBO

Opgaver (ønsker) der pt. venter: Bålsted og flytbart bålkøkken, Renovering af pagoden