Referat fra Bestyrelsesmødet 2.november 2015

Deltagere:
Andreas Andersen AA (Danmarks Naturfredningsforening)
Birgitte Romme BR, foreningen Nygårds kasserer
Christian Fischlein, CF (medlem af FU som suppleant valgt 2015) – deltog ikke
Dines Nordtorp DN (genvalgt af generalforsamlingen 2015, medlem af FU)
Ebbe Enøe EE (udpeget af bestyrelsen)
Henrik Skrydstrup (genvalgt af generalforsamlingen 2014, medlem af FU)
Inge Adriansen IA (Museum Sønderjylland, Syddansk Universitet)
Inge Gillesberg IG (Skov- og Naturstyrelsen)
Peter Grønlykke PG (Sønderborg provsti)
Asta Broesby-Olsen ABO (genvalgt af generalforsamlingen 2014, medlem af FU og formand) – ordstyrer og referent    

Referat

  1. Næste mødetidspunkt: mandag 1. februar 2016 kl. 16.30 – 18

-          Generalforsamling afholdes 21. marts 2015 kl. 19

2. Orientering om, hvad der er sket siden sidst:

Byggesager /forbedringer /vedligeholdelse og anskaffelser

Bagehuset:Blev rost

Fyret: Fra Martin Reimers: Budgetønsker endnu ikke indkaldt.

Livlig drøftelse af den valgte beslutning. Forståelse for ønsket om fortsat at fyre med brænde.

Renoveringen af Trier Mørks lysthus: Blev beundret. Flere fandt det meget indbydende.

Parkering på gårdspladsen foran huset og mellem bygningerne: IG fandt, at det var en prisværdig enkel og praktisk løsning der var fundet på problemet.

Skilte til toiletdøre: Fin løsning

Underetagen er blevet malet – taget til efterretning

Tagrenderne – taget til efterretning

Ny lampe ved hoveddøren – taget til efterretning

Ny havetraktor anskaffet. – taget til efterretning

 

3. Planlagte projekter / opgaver   

Renovering af loftsetagen blev drøftet. Enighed i bestyrelsen om, at det vil være fint at fortsætte den enkle stil fra Bagehuset

IG nævnte, at såfremt der ville blive brug for alternativ overnatningsmulighed under renoveringen, havde hun tiltro til at en ansøgning om midlertidig opsætning af pavillon eller lign. ville kunne få dispensation fra strandbeskyttelseslinien.

IA havde en tilbagemelding fra en fokusgruppe, bestående af lejere, som har været flere gange på Nygård og er begejstrede for stedet. Der er stor ros til indretningen af bagehuset, der er indbydende og rummer en dejlig ro.

F0kusgruppen siger: ” at bagehuset er blevet super fint, og at 1. salen skal have noget af den samme enkelthed (og ikke ligne et engelsk bed and breakfast).  Så det bedste valg er så afgjort tapetet thin stripes (der nu ikke er specielt tynde).

Det vil være fint at komme af med tæpperne på gulvet. For fokusgruppen er det mest presserende at få ryddet op i de noget umage møbler og gøre indretningen af rummene hensigtsmæssig. I Martins værelse kan der sagtens være plads til en seng mere. Fokusgruppen foreslår at satse på nogle af de samme møbler som i bagehuset. Det ser ud som om Martin foreslår at male i de samme grå toner som i bagehuset, hvilket vil være rigtig fint.

Nygård danner baggrund for de mange, forskellige ting– yoga, udstillinger, retreat mv. – og indretningen skal ikke tage fokus fra de ting, men i stedet give ro og skabe en god, neutral ramme for aktiviteterne. Det blomstrede tapet råber ”se mig”, det vil være i forgrunden og er ikke neutralt, men passer bedre til nogle aktiviteter og fortællinger om stedet end til andre.

Karen fra fokusgruppen siger, at det vil være dejligt med en professionel opvaskemaskine (der ikke bruger to timer per opvask).  Efter bagehuset er indrettet, er der jo ofte flere deltagere ved kurserne, og så ville det være dejligt med en hurtig opvask.”

Legeredskaber for børn af træ – planlægges at skulle anbringes på den side af vejen, hvor blodbøgen står og fra blodbøgen ud mod skoven.

AA og ABO deltog lige før bestyrelsesmødet i et møde med Martin Reimers, Naturstyrelsen, om det forestående projekt om arealet bag blodbøgen:  blomsterengen og høsletengen, hvor der fremover skal være køer på græs (samme forpagter, Søren Rasmussen, som har køerne foran Nygård).

Ved anbringelsen af det hegn, der skal være rundt om området, vil der blive taget hensyn til Nygårds planer.

4. Aktiviteter på Nygård

Udlejningen – taget til efterretning

Arrangementer – 2015 arrangementerne taget til efterretning

Arbejdet i arbejdsgrupperne: HS beskrev, hvorfor han finder arbejdet i brændegruppen så fascinerende.

Aktiviteter /tiltag for de frivillige

Minikrydstogtet Kiel – Gøteborg med Stena-line for de frivillige med ægtefæller + medlemmer fandt sted 1.-3. juni 2015– taget til efterretning


Tur til Korsbæk 18. marts 2016 for de frivillige + ægtefæller


I 2017 planlægger vi en bustur til Nordtyskland for frivillige + ægtefæller.

Bestyrelsen bifalder disse tiltag.

5. Ændringer i lejepriserne

Lejemål for en dag med mange personer pris 2000 kr.

Reduktion af lejeprisen for børn  0-3 år gratis,  4-12 år halv pris

Bestyrelsen giver sin opbakning til begge prisændringer.

6. Økonomi

Vi forventer pr. 1. januar 2016 at  have 100.000 kr. til renoveringen af loftsetagen.

Det blev nævnt, at på længere sigt – når de planlagte renoveringsprojekter er tilendebragt -  kunne man forestille sig, at Nygårds overskud kunne gå til arrangementer, f.eks. til at skaffe trækplastre til Nygård:  Ghita Nørby, Den kongelige Ballet o.lign.

7. Bestyrelsens input til Nygårds fremtidige aktiviteter og drift.

Det blev drøftet på hvilken måde, Nygård vil kunne medvirke med initiativer i forbindelse med Nordals Ferieresort, f.eks. med familiepakker med madkurv og cykelture mv.

8. Evt. intet