Referat af møde i arrangementsgruppen 2. september 2024

Referat af arrangementsmøde Foreningen Nygård mandag 2. september.  

Til stede: Ole, Ken, Asta, John, Anne Marie og Inger, afbud Tamira Mariann. Referat ved Inger

Arrangementer i 2024

Eva Hoffmann ’Om at være pårørende’ 23. september kl 19

Entré er kr. 75 inkl. kaffe og kage. Billetter sælges over place2book, og der er kun én billettype. Pt er der solgt 8 billetter.  Frivillige/hjælpere/fmd skal også trække billet og betale, idet de selvsagt lytter til foredraget og drikker kaffen.

Henriette P. har fulgt den vedtagne PR-manual. Velkomst ved formanden. Holdet af frivillige står for arbejdsopgaverne og møder ind kl 17:30 – tjekker lyd + batterier i fjernbetjening + projektor, sætter stole op som biograf, Johns bagehold står for 2 pladekager. Kaffebrygning + flødepulver + servietter, vand og vandglas frem, kaffe og kage serveres på tallerkener i siderum. Anne Marie tjekker sko + billetter ved døren. Efter foredrag rydder holdet op/støvsuger/gør toiletter rene/opvask/køkkenet/stole og borde på plads inden man går hjem.

Hyggeeftermiddag 12.november kl 14-16

En hyggeeftermiddag med dansk-tysk fællessang, musik/klaver ved Christiane og Hauke Wattenberg (betaling vingave).  Henriette P. følger PR-planen, oplysninger sendes til hende, evt. også opslag der når ud til NewComers (efterhånden en del tyske tilflyttere)

Velkomst ved formanden. Billetter kr 50 sælges på place2book, frivillige/hjælpere/fmd betaler også selv om de står for opgaverne den dag.

Juletur i Nørreskoven 24. november 

Et samarbejde med Naturvejlederne Sønderborg i tidsrummet kl 10 – 13. Vi hopper på og laver PR og opslag lige så snart vi har noget fra Andreas Hermann, idet arrangementet samtidig er PR for Nygård. Arrangementet kører efter Johns manual med hjælpere og frivillige.

Arrangementer i 2025

 

Frivillighedsfesten 24. januar kl 18

 

Påskeudstillingen

Tage Wolff laver aftaler med udstillerne, Birte Flytkjær står for koordinering af bagning 

 

folkBaltica  22. maj 2025

 

Højskoledagen lørdag 27. september 2025

Biskop Marianne Christiansen kommer til vores højskoledag i 2025 med foredrag "Folkekirken og samfund aktuelt" + efterfølgende debat.

Skitse til dagens program: kl 10-11 Udendørs en tur med Inger i området inkl. Jagtstuen, kl 11-11:45 fællessang som vi står for evt musikerhjælp, 11:45-12:30 frokost hvor vi evt har lejet Jagtstuen (Inger undersøger), 12:30-14 foredrag v Marianne Christensen + indlagte sange + debat, kl 14-15 kaffe og afslutning.

Filminstruktør Adam Schmedes  måske uge 40-41

Arrangementsudvalget finder at emnet er interessant, men at der først er plads uge 40-41 2025. Inger tager kontakt til Hanne Riisgaard for at høre nærmere: er Adam Schmedes interesseret i 2025/er foredrag m video/udgifter til hans ophold? (foredragsholder fylder 80 år i 2025).

Aftenforedrag med udgangspunkt i den natur, som Adam Schmedes gennem årene har produceret rigtig mange dokumentarfilm om. Han tilbyder en aften for et honorar på kr. 3.000 + dækning af rejseudgifter ca 1500 fra Sjælland.  Billetpris vil blive kr 100.

 Juletur i Nørreskoven 2025 i samarbejde med Naturvejlederne Sønderborg - dato følger

Billetsalg sker altid over place2book og man kan logge ind og følge salget Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. + kode 4114Nygård

Næste møde er mandag 21 oktober på Nygård kl 9