Referat fra  møde i Foreningen Nygårds arrangementsudvalg mandag 9. januar 2023  

FolkBalticakoncerten var musikalsk set helt i top, de 2 musikeres præsentation af musikken var ikke tydelig hørbar for alle på grund af manglende mikrofon og mindre god artikulation / Tilhørerantal ca. 55 / Det fungerede fint med 2 kasser til betaling af entre og traktement / Med hensyn til forberedelse var der enighed om, at vi skal undgå udelukkende at onlineplanlægge kommende arrangementer . Det er nødvendigt at møde ansigt til ansigt for at aftale hovedtræk. Vi har haft stor hjælp af Tanja Zeba fra Sønderborg Kommune i planlægningsfasen.

Om muligt har OA aftalt evaluering med Tanja Zeba.

(Denne evaluering bliver fastholdt som reminder til Folk-Baltica koncert 2023)

Præcisering af arrangementsstruktur m.m.

 

Hvem sidder i grupperne? Der var tilslutning til den af FU beskrevne udvalgsstruktur med et overordnet arrangementsudvalg og et udvalg for den årlige påskeudstilling.

Hvordan får vi fornyelse i grupperne. Der var enighed om at spørge Thorstein Hemmet, om han vil  indtræde i arrangementsgruppen, der p.t. består af Asta, Ken, John og Ole. (OA spørger)

Der var ligeledes enighed om, at nye medlemmer i gruppen / perne så vidt muligt skal findes i en aldersgruppe der sænker gennemsnitsalderen i den nuværende.

Indholdet drøftes igen på næste møde 20. februar.

Frivillige hjælpere ved arrangementer og entre. Det er besluttet også i FU, at alle hjælpere betaler entre ved arrangementer på Nygård.

Der var enighed om i udvalget at entrebetaling ved arrangementer fra deltagende frivillige hjælpere skal ske alt efter arrangementets karakter og omfang.

Arrangementer og økonomi. Arrangementsgruppen tilstræber, at alle arrangementer på Nygård bliver så udgiftsneutrale som muligt. Der vil som tidligere være mulighed for, at evt. underskud inden for rimelighedens grænser kan dækkes af Foreningen.

Det blev besluttet at bede Tanja Zeba undersøge, om Sønderborg Kommune kan støtte kulturelle arrangementer på Nygård. (OA spørger)

(Med de seneste udmeldinger om Sønderborg Kommunes anstrengte økonomi, er det ikke sandsynligt at Sønderborg Kommune kan støtte kulturelle arrangementer på Nygård  i nærmeste fremtid).

Er det muligt at få samarbejdspartnere, der vil bruge Nygård eller samarbejde med os til fælles gavn? I øjeblikket har vi ingen faste samarbejdspartnere ud over FolkBalticafestivalen. Flere er uden held blevet spurgt, men vi er opmærksomme på, om andre kunne være interesserede.

Hvorfor holder vi arrangementer på Nygård? / Hvor mange skal vi i givet afvikle årligt?

Begge spørgsmål blev drøftet og synspunkter blev fremlagt. Der vil kontinuerligt være focus på punktet.

B) Julearrangement i samarbejde med Naturskolen 27. november 2022

Arrangementet forløb tilfredsstillende. Det fungerede fint med 4 hjælpere.

Dette julearrangement har gennem årene haft vigende tilslutning. Således også i år, Fortsætter denne udvikling i 2023 skal det besluttes om Foreningen Nygård fortsat skal være en del af dette arrangement.

C) Arrangement for frivillige og medlemmer 27 januar 2023.

Dette arrangement med Sverige som omdrejningspunkt har været planlagt og datosat. Arrangementet blev aflyst på grund af corona. Det er aftalt at ny dato bliver 27. januar 2023 med samme indhold som det tidligere planlagte.

1) Annoncering og tilslutning: OK. Asta holder styr på endeligt antal af hensyn til borddækning. Ole får besked om Dorthe Hoffland (musiker) spiser med.

2) Tidsramme. Start / sluttidspunkt.

Kl. 16.00 møder Asta (Finn), John (Margit), Ken (Ghita), Ole (Birgitte) til klargøring (Borde, stole, borddækning m.m.)

Kl.16.30 Køkkenpersonale (Trine, Julie) Ankommer. John har arbejdsplan for Julie og Trine samt borddækningsplan.

Kl. 18.00 - ca. 21.30. Festen afholdes. Se nedenstående tidsplan

3) Økonomi:

Kuvertpris 255 kr. Se i øvrigt indbydelse.

4) Traktement:

Forret: Svensk Kyklingsalat. Hovedret: Köttbullar med potatismos (John)

Svensk øl og snaps bliver fremskaffet (Ole)

Dessert: Kaffe og kanelbullar (John)

Drikkevarer valgfrit 1 genstand er includeret i prisen): Svensk øl, Sodavand, Dansk vand med citrus, postevand.

 

5) Aftenens forløb:

Medens gæsterne ankommer, spiilles der svensk musik over anlægget. (kl. 17.40)

Velkomst ved Asta.

(Husk valg af 2 bordformænd) + afsyngning af "Du gamla du fria". (Kl. 18.00.)

Spisning, med præsentation af aftenens menu ved John. (kl. 18.10)

Bordformændene sørger løbende for servering og afrydning af bordene. (Asta og John styrer)

Fællessang m.m. ca. 35 min. (kl. 19.00)

Ken er tovholder på lysbilledshow (15 - 20 min ca.) (kl. 19.35)

Ole udarbejder MusikQuiz (ca. 30 min) kl. 20.00

Kaffe og dessert. (Kl. 20. 30)

Tak for i aften + afsyngning af "Nu er jord og himmel stille" (kl. ca. 21.00)

 

 

 

EFTER TAK FOR I AFTEN

Bordformændene rydder bordene efter kaffen.

Publikum samler stole 3 og 3.

Julie, Trine ordner køkkenet. Margit, Ghita senere John, Ken, Ole hjælper til.

Finn, John, Ken, Ole sætter borde og stole på plads

Asta, Anne Marie og Tamira foretager støvsugning af lokaler oppe og nede samt eftersyn af toiletter .

Husk affald til containerne.

 

.

D)

Foredrag om Flensborg 4. marts kl. 14.00 - 16.00

Med baggrund sin bog "Forelsket i Flensborg" kommer kulturredaktør Hans Chr. Davidsen og fortæller om og viser billeder fra Flensborg. Det er et yderst billigt besøg. Honorar 600 kr. heri er transport inkluderet. H.C.D. vil dog gerne ved samme lejlighed  kunne sælge sin bog om Flensborg.

Indbydelse / annoncering til aftenen (Ole: Annoncer / opslag / mail til medlemmer / Ken: Online / Asta: Hjemmeside ).

Der bliver forhåndstilmelding til. Sidste frist 19. februar.

Entre 50 kr.

Traktement  m.m. (John)

Arrangementet er et selvstændigt arrangement.

Foreningen Nygård arrangerer udflugt til Flensborg sidst på foråret 2023, Gudrun L. fra FU er tovholder på udflugten.

Dette arrangement (Udflugt)  er i FU`s regi

 

E)

FolkBalticakoncert 11. maj 2023 er aftalt: Booking (Birgitte er informeret)

 

Koncerten er ændret til 11. maj kl. 19.00 /  Orkester: Lunau & Sund / 2 sæt  med fællessang / egen teknik.

http: // www.lunau-sund.dk

Alt er foreløbigt på plads.

G)

Skal vi planlægge andre arrangementer i foråret 2023 ?Planlagte arrangementer forår 2023: Aften for frivillige / Foredrag om Flensborg / Folk Baltica / Påskeudstilling / Tur til Flensborg

Planlagte arrangementer efterår 2023.: Højskoledag / Naturskolearrangement

 

 

 

H) Højskoledag 2023.   (17. september 2023)

Formiddagsarrangement er ikke på plads. Johanne Schmidt og Bertel Hårder er ikke disponible.

Efter frokost: 

Foredrag om Jeppe Åkjær med evt. fællessang er vedtaget og aftalt.

Afsluttende koncert med "Ditte Fromseier og Fiolministeriet" er aftalt og på plads

 

Kommende arrangementer:

Forslag løst og fast.

 Forslag til emner: Om vort kongehus med forskellige indgangsvinkler med evt. med Thomas Larsen eller Tom Buk Swienty / + fællessang + koncert. Operatur til Esbjerg med forberedelse. Fællessang 2023

Foredrag: Morten Bruun, om fodbold bag facaden  / Steffen Gram m.fl. storpolitik bag facaden /  Ole Hartling om det det tingsliggjorte menneske / Lennart Madsen, Haderslev Museum, flere emner / Bertel Hårder, forskellige emner  / Sigfried Matlok, forskellige emner / Leif Maibom  og revy.

Musik: Ditte Fromseier og Fiolministeriet / Fællessang med forskellige lokale kræfter / Mathias Hammer og den danske sang / Lars Lilholt akkustisk /

Lars Ole Mathiasen med familie og venner fællessang m.m. / Lokal musik og sønderjysk kaffebord / Forberedelse og deltagelse til opera eller operette i den Ny Opera / Tine Dickow, urealistisk med mindre.

Andet: Quiz aften enten almindelig quiz / quiz for hold / eller Musikquiz / Cykeltræf / Endagsmaleriudstilling med musikere der maler og musicerer.

 

 

 

 

NY MØDEDATO

20. februar kl. 9.00