Referat fra Natur/kulturmødet 28. marts 2022

Deltagere: Ellis Bech Christiansen (EBC) – afbud – se nedenfor, Helga Roesgaard (HR), John Jensen (JJ) – afbud pga. corona, Kenneth Hamilton (KH) og Asta Broesby-Olsen (ABO) tovholder og referent


Mail fra Ellis 270322:

Jeg har i nogen tid overvejet mit bidrag til aktiviteter i Nygård og ret beset ligger det i den lave ende, begrænset bl.a. af mit arbejde,

Så selv om min oplevelse er, at jeg har brugt tid og kræfter både i gruppen og udenfor, er det ikke tilfredsstillende, derfor har jeg besluttet at trække mig fra grupperne.

Egentlig ville jeg have ventet til efter sommerferien, men nu skal der i morgen drøftes det videre arbejde i gruppen, og det giver ligesom ingen mening, at jeg deltager i det, derfor kommer meddelelsen nu. 

Jeg har været glad for samarbejdet med gode mennesker og de samtaler, der har været – også de, der lå udenfor opgaverne – tusind tak for det.



 

Referat:

  1. Drøftelse af Nygårds arrangementsstruktur og det praktiske omkring arrangementer

 

Vi, Helga, Ken og Asta, havde en god og grundig drøftelse af situationen ud fra dels dagsordenen dels Ellis’ udmelding.

Konklusionen herpå blev, at arrangementstrukturen fremover foreslås at være således:

 

Arrangementsgruppen ansvarlig for 4 – 6 arrangementer årligt.
Heri indgår FolkBalticakoncert og Julearrangement.

Herudover har gruppen ansvaret for FU’s årlige medlemsaften.

Gruppen består pt. af: Ole, John, Ken og Asta

 

Gruppen fordeler fremtidigt ansvar for dagsorden og referat imellem sig.

 

Natur/kulturarrangement - udendørs: Helga og Asta har ansvar for 1 årligt arrangement (forår/efterår/ vinter – alt efter tema)

 

Asta er ansvarlig for dagsorden og referat samt med koordinering med arrangementsgruppen.

Påskeudstillingsgruppen har ansvar for den årlige påskeudstilling.

Gruppen består pt. af: Helga, Birthe, Morten, Christian, John, Inge og Asta.

Gruppen er organiseret med 1 årligt møde for hele gruppen først på efteråret.

Resten af arbejdet organiseres af:
Kunstgruppen: Helga, Birthe, Morten og Asta

Handymangruppen: Christian, John og Morten

Forsyningstropperne: Birthe og Inge

Gruppen fordeler fremtidigt ansvar for dagsorden og referat imellem sig.

Disse grupper får hjælp af følgende undergrupper:

 

Adhoc-gruppen består af frivillige, som har tilbudt at assistere ved arrangementer. Kontaktes efter behov.

 

Bagegruppen som John er tovholder for og som sørger for bagværk til diverse arrangementer.

 

PR-gruppen sørger for annoncering og PR på diverse digitale platforme.

Gruppen består af: Ole, Ken og Asta 

 

Vi besluttede at nedlægge Litteraturgruppen. 

 

NB: Arrangementstrukturen drøftes i alle relevante fora og besluttes endeligt af FU.