Deltagere:
Thorstein Hemmet (TH)
Helga Roesgaard (HR)
Martha Thomsen (MT)
Ole Andersen (OA) - ordstyrer
Asta Broesby-Olsen (ABO) tovholder og referent
1. Næste møde: mandag den 7. februar
2. Evaluering af afholdte arrangementer siden sidste møde:
Søndag 5. december kl. 13: Juletur / juleværksted i samarbejde med Nordals Naturskole.
Ca. 30 deltagere – heraf 5-6 børn
Arrangementet fungerede fint, men noget anderledes end vi havde forestillet os. Dels kom der færre deltagere end vi havde forventet (men skovens folk syntes det var et helt fint antal) Deltagerne kom primært på Nygård for at få gløgg og æbleskiver. Kun få lavede juledekorationer. Så vi havde overskud af lys, ler og træplader – og også af æbleskiver og syltetøj. Men vi finder anvendelse for det meste – kun leret var regulært til overs. Træskiverne bliver gemt til næste år.
Mht. næste år vil vi forslå at det bliver en lørdag i stedet for søndag, da vi tror, at flere vil deltage. Vi vil gerne forsætte med samarbejdet de næste par år og evaluere derefter.
3. Henvendelse(5.1.) fra Andreas Hermann Naturstyrelsen/Nordals Naturskole:
”Jeg er i gang med at lave formidlingsplan for året og tænker at vi skal fortsætte vores gode samarbejde.
Jeg sender dig derfor her nogle datoer hvor vi planlægger at lave ture i Nørreskovens nordlige del og hvor det kunne være oplagt at Foreningen Nygård var med.
26. juni : Høsletdag på skovengen ved Nygård kl. 1000-1400
14. august: Honningdag 1000-1230
4. december: Juletur kl. 1400-1630
Håber de kan passe ind i jeres kalender og jeg ser frem til at hører fra dig/Jer.”
26. juni er Nygård udlejet og ligeså 14. august – mens 4. december pt. er fri.
Vi vil gerne samarbejde – dels for samarbejdets skyls dels for den PR det giver Nygård. Blot vil vi bestræbe os på at bemande arrangementerne med et rimeligt antal hjælpere, så indsatsen fra vores side står mål med udbyttet (=deltagerantal)
4. Kommende arrangementer:
28. januar kl. 18-22: Nimb Die Finger Und Iss. Arrangement for Foreningen Nygårds medlemmer.
OA og MT står for arrangementet sammen med Margret Heeren fra Sønderborg Slot.
Foreløbig invitation er udsendt og endelig er på vej.
Tilmeldingsfrist 23. januar – pt. ca. 20 tilmeldte ( Deltagerantal begrænset til 40).
MT gennemgik forslag til menu – og vi besluttede sammensætningen. MT holder møde med Margret Heeren 11. januar. Evt. få betalt hjælp fra MHs ægtefælel.
Hver deltager får besked om at medbringe 2 skåle (en til at spise af og en til skylleskål) + en ske og en gaffel
Borddækning: levende lys ABO+HR+TH
Stofservietter ? – evt. lærred – lagner?
Tirsdag 22. februar kl. 19 – 21: Foredrag med museumsinspektør Inge Adriansen: "Hertugerne af Nordborg - og lidt om Nygård, deres jagthus i Nørreskoven”.
I samarbejde med FOF (tilmelding kan ske til FOF – nr. 1031)
Entré: 80 kr.
Kaffe/the og kage kan købes: 25 kr.
Tovholder: ABO + HR + OA + MT
Lørdag 5. marts: Naturvandring lørdag kl. 14 med Leo Vindahl.
Entré:? kr. – aftale er på plads?
Kaffe/the og kage kan købes: 25 kr.
Tovholder OA
Mandag 21. marts kl. 19: Foreningen Nygårds generalforsamling
Tirsdag 5.april kl. 19 – 21: Foredrag om P.O. Enquists ”Livlægens besøg” og den historiske tid den beskriver med Henning Steen Jensen og Christian Bo Bojesen
I samarbejde med FOF(tilmelding kan ske til FOF – nr. 1015)
Entré: 80 kr.
Kaffe/the og kage kan købes: 25 kr.
Torsdag 21. – Mandag 25. april: Påskeudstilling
Åbent hver dag 13-17
Årets udstillere er:
Susanne Ahrenkiel (billeder) http://www.susanne-ahrenkiel.dk/
Melaine Christensen (billeder) http://www.melainechristensen.dk/
Ginette Wien (skulpturer) http://www.ginettewien.dk/
Gratis adgang.
Kaffe/the og kage kan købes: 30 kr.
Musikskolen leverer musik torsdag 21. marts kl. 15 til ferniseringen, hvor. HR taler
Vagtdækning afklares på februar-mødet.
HR undersøger om der er kunstnere, der vil overnatte- herefeter spørges foreningens medlemmer.
Lørdag den 30. april ” Syng en højskolesang i Nørreskoven” Højskolesangs- maraton.
Hver time indledes et nyt tema, hvor en inspirator lægger for med 3 udvalgte sange inden for temaet, hvorefter deltagerne har frit valg inden for temaet.
Ole har lavet struktur for dagen (plan uddelt) – vi starter kl. 8 og slutter kl. 18. Nyt tema hver time – Ole har udvalgt temaer fra højskolesangbogen.
Har foreløbig aftale med 3, der kan spille 2-3 gange.
Vi forsøger at få en kendt person (evt. Kresten Phillipsen) til at starte kl. 8 samt yderligere et par kendte i løbet af dagen til at indlede temaerne – de øvrige temaer kan vi selv klare.
3 kvarter til hvert tema – og så en pause til kaffe/the/ sandwich o. lign.
Deltagerne kan være med fra start til slut – eller deltage i det omfang man har energi og lyst til.
Entré: ? kr --
ABO kontakter Kresten Phillipsen – tidspunkt 10 eller senere? – erhvervsfolk – Bent Jensen? - skoleinspektører?
Søndag 8. maj kl.06 Fugletur - Turen har udgangspunkt i Nygård og ruten ligger i området syd for Nygård.
Vi skal have tilmelding. Entré: ? kr. Kaffe/the og boller kan købes: ? kr.
Ok fra Kaj Abildgård
Lørdag 21. maj kl. 15. Koncert med Swe-Dames.
Tidspunktet fastlagt. Udover koret medvirker Saxappeal. Koret synger ca. ½ time - derefter orkesteret. Fællessang.
29. maj: Blomsternes dag – datoen er ok´.
Blomsternes dag: evt. samarbejde med DN. HR har kontakt til Andreas Andersen. Dato: enten søndag den 29. maj, 3. -10.- eller 17. juli.
23. juni kl. 16-22 – Sankt Hans-fest på Nygård
Enighed om at prøve Frode Kristoffersen alternativt Stefan Kleinschmidt. ABO kontakter.
5. Efterårs-arrangementer 2011
Udvandring som tema inspireret af OA og BRs Amerikatur – OA arbejder videre hermed – evt. arkivar fra Åbenrå – en tirsdag i september
6. Idepulje til kommende arrangementer mv.
Bi-arrangement i samarbejde med Biavlerforeningen.
Historiske temaer:
Tyskerbørn fra 2. verdenskrig – ABO kontakter Henning Jensen (?)
Månedens tabu?: tysksindethed – uægte barn – Sprogø-piger
Evt. en aften med Stefan Kleinschmidt om det at vokse op i det tyske mindretal.
Martin Reimers har forskellige emner – OA har undersøgt: tager ikke ud det næste års tid – vi henvender os næste år.
Slægtsforskning – OA taler med arkivaren fra Landsarkivet om det.
7. Evt.