Dagsorden til arrangementsmødet 13. februar 2017

Deltagere: Helga Roesgaard (HR), John Jensen (JJ), Kenneth Hamilton (KH), Martha Thomsen (MT) og Asta Broesby-Olsen (ABO) tovholder og referent

Afbud: KH (er i Sverige)

Kommende møder

KH er i Sverige ugerne 7,8,9,13,14,18,19,20

Møder i 2017:

Mandag 3. april (uge 13) – påskeudstilling mv.

Mandag 29. maj (uge 22) – Sankt Hans mv.

Der holdes møde om musikarrangementer mandag 6. marts kl. 14-16 (Ole, John, Kenn og Asta)

Der udveksles dagsordener og referater mellem grupperne, således at den samlede arrangementsvirksomhed kan koordineres (Astas ansvar)

Mål: vi sigter efter at have 4 arrangementer pr. halvår, heraf et syng sammen-arrangement i hver sæson – nogle af disse er eftermiddagsarrangementer
Priser:  Normalt 40 kr. for kaffe og kage
40 kr. som entré ved vores egne arrangementer (undtaget påskeudstilling og Sankt Hans) – undtagelser herfra kan besluttes ud fra arrangementets karakter.
Har været drøftet i både FU og Bestyrelsen, der finder prisniveauet passende.

Foredragsholdere anmodes om dels at bruge vores højttaleranlæg dels at tale langsomt af hensyn til Nygårds normale målgruppe, der har vanskeligt ved at høre foredragsholdere, der taler lavt og hurtigt.

OBS: Enighed om at lave forsøg med tilmelding – billetter skal afhentes senest et kvarter før. Vi lader tilmeldingen gå på skift.

Ved dyrere arrangementer skal billetterne være betalt.

1 Siden sidst
Sidste møde var 2. maj 2016 samt herudover fyraftensmødet 27. september for alle aktive medlemmer, hvor arrangementernes indhold, form og organisation var til drøftelse i grupper.
I ABOs oplæg indgik, at arrangementsplanlægningen fremover ville blive delt i musikarrangementer og øvrige  arrangementer. Dette blev taget til efterretning og ikke kommenteret.
Konklusionen på mødet var, at arrangementerne havde et passende omfang og karakter. Ad hoc-gruppen vil gerne involveres mere. Evt. 2. årlige planlægningsmøder fra alle interesserede aktive.

Siden er de planlagte efterårsarrangementer blevet afviklet i tovholdernes regi.
Der har ikke været afholdt arrangementsmøder.

Operaforberedelse og –tur: Vi har fået tilbudt en aften her i foråret med oplæg til ”Valkyrien” med Lars Ole og Jacob. FU har skønnet, at vi ikke ville kunne samle en busfuld til efterfølgende i august at tage til Esbjerg til operaopførelsen. Derfor har vi takket nej.

folkBaltica-koncert: ABO har forespurgt Helle Barsøe, Sønderborg Kommune, om muligheden for en folkBaltica- koncert på Nygård igen i år, som svarede: ”Der er i 2017 ingen koncert hos jer.

Festivalen var ikke tilfreds med publikumsudviklingen hos Nygaard, der jo gik den forkerte vej, så de har i 2017 valgt en andel del af kommunen, som spillested udenfor Sønderborg.

Desværre, men festivalen er jo afhængig af entré indtægter, og derfor er antal af publikum et ret afgørende parameter for, hvor festivalen vælger at lægge koncerterne. ”

Naturkalenderen for Sønderborg Kommune: Vi fik tilbud om at få vores natur-arrangementer med i den årlige kalender- Betingelsen er, at det er gratis at deltage. En rundspørge til FU og hele arrangementsgruppen gav til resultat, at det fremover er gratis at deltage i Nygårds naturarrangementer. Baggrunden er bl.a. at det vil spare dyre annoncer fremover, som faktisk betyder, at vi slipper for risikoen for underskud på disse ture.

Deadline for optagelsen er 8. februar.

Efterfølgende forsøg på at arrangere naturture i 2017 stødte først i problemet, at der er meget få huller i weekender i sommerhalvåret, hvor disse ture kan foregå.

Søndag 26. marts var en mulighed for en naturtur: Leo Vindahl siger nej til aftaler her i 2017 pga. sygdom. Andreas Hermann har været kontaktet, men kan ikke selv pga. udlandsrejse og det er ikke lykkedes ham at få en anden aftale på plads før fristen.
Det er lykkedes med en sensommertur samt juleturen – se dagsorden.

2.Evaluering af afholdte arrangementer siden sidste møde:

Søndag 29. maj kl. 6 Fugletur
Turleder Gert Fahlberg

En rigtig fin fugletur. Vi var fra starten i alt 18 personer, men et ældre ægtepar måtte tidligt vende om, da det viste sig, at hans ben ikke kunne klare at gå turen i dag.
-Gert havde, som ønsket af os, valgt en lidt kortere tur i år - meget passende længde, Og vi var også en passende gruppe. Vi hørte i alt 18 forskellige fugle, mange af dem flere gange og tydeligt. Og så også flere af dem (nogle havde kikkerter med). På tilbagevejen mod Nygård, hvor vi gik ad Alssien, stødte vi på en hul træstamme, hvor Gert kunne høre, at der var en spætteunge, der kaldte på en forælderfugl. Og ganske rigtig, vi så hullet, hørte først den voksne spætte kalde og så kom en. Ungen fløj også ud af hulet - så vi så dem begge på skift. Fin oplevelse. 
-Da vi nåede tilbage til Nygård, viste det sig, at vi kun var 5, der skulle have kaffe og boller, alle Nygård folk. Gert fik de 2 flasker vin - var selv glad for turen. Og alle udtrykte tilfredshed.
-Vi 5 fik rigeligt af kaffe og Johns gode hjemmebagte boller og rugbrød.

Måske skal vi næste år droppe morgenkaffen?


X Torsdag 23. juni 2016 Sankthansfest
: Hele festen foregik i år på stranden ved festpladsen.
Her lige min opsamling i form af takken til de medvirkende:
”Tak for en god fælles indsats, hvor vi fik den bedste hjælp fra vejrguderne. Det blev en rigtig fin Sankt Hans aften, som alle der deltog virkelig nød.

-Fint med starten, Birger, med orienteringsvandretur med opgaver, som mange var optaget af - også efter de var kommet tilbage fra turen. Vil du bringe takken videre til dine hjælpere, som jo også bidrog på et kritisk tidspunkt med hjælpen til rejsningen af pavillonerne.

-Og dejligt med musikken, Dorthe og Bente. Den bidrog meget til den fine stemning.

Tak for hjælpen med lyd og mikrofon, Ib. Vil I også bringe takken videre til Johanne, fordi hun så fint sprang til som forsanger. Ingen af sangene er jo lette at synge, så det var fint for os alle og lød smukt.

-Charlotte, din tale gjorde stort indtryk med historien om bålet som symbol fredelig sameksistens gennem samling og samtale. Glæder mig til at genlæse den. Charlotte sender nemlig talen til mig, så den fremover vil kunne findes på Nygårds hjemmeside.

-Og stor tak til Henrik og Mogens fra E´Svenstruplaug, fordi I igen så flittigt tog jer af grillerne. Det var et godt varmt job i varmen.

-Tak til jer to Annelie og Tage for hyggelig bålrejsning (dvs. opfyldning af det af brændegruppen rejste skelet) og for pasning af pølseboden, sammen med Ellen, som også sørgede transport til og fra Nygård af bl.a. de ting vi havde glemt og for at få sat skilte op til alle dem, der troede, at det hele som sædvanligt fandt sted på Nygård.

-Og tak til Inge og Randi som sædvanligt sørgede for kaffebrygning og servering af kaffen og Toves gode hjemmebagte kager.

-Som forventet kom der ikke så mange til Festpladsen i år - men de der kom fik en rigtig fin oplevelse. ”
Min konklusion: Det kan lade sig gøre at holde festen samlet på Festpladsen. Det er dog mere besværligt med det, der skal slæbes frem og tilbage. Og det har ikke samme reklameværdi for Nygård.

X Søndag 18. september 2016 kl. 13 – 15 Leo Vindahl  
Martha: ”Vi havde nogen rigtig hyggelige timer til Naturvandring i søndags. Der var omkring 45 deltagere, hvoraf de 19 kom ind til kaffe. Vejret var fantastisk flot, så vi drak kaffe både inde og ude.
Der var i alt 45 betalende deltagere. Så pæn indtægt for både deltagelse og kaffe, men udgiften til annonceringen sluger pengene – så vi ender med at udgift/indtægt balancerer. PR-værdien af annoncering og omtale er vigtig.

X Fredag 21. oktober 2016 kl. 10 – 11.15 Bedsteforældre – børnebørns arrangement med Marianne Nielsen: Desværre blev dette arrangement ikke bakket op af bedsteforældre. Kun få deltagere uden tilknytning til Nygård. På trods af at der var sat meget ind med pr ad alle kanaler. Måske var det en forkert ugedag at vælge.
Konklusionen blev, at det blev et dyrt arrangement for os (2500 kr. + transport til MN + annoncer) – bør ikke gentages i denne form.

X Mandag 7. november 2016 kl. 19 – 21 FOF foredrag med Carsten Porskrog Rasmussen: ”Nordals som storgods – om hertuger, herregårde, bønder, husmænd, hoveri og meget andet på Nordals mellem Hans den Yngre og landboreformerne. ”
God og levende foredragsholder. Aktuelt tema, da årbogen om emnet udkom lige efter. Velbesøgt arrangement. Der var godt 30 deltagere, hvoraf mange købte kage og kaffe.

X Lørdag 12. november 2016 kl. 15 – 17 Fællessangs-arrangement med Helle Damkjær  
Meget vellykket arrangement med mange deltagere.

X Søndag 27. november 2016 kl. 10 – 13: Juletur i samarbejde med Naturskolen
Vellykket arrangement. 120 deltagere i selve turen – børn og voksne (rekord). Heraf kom en del også ind til gløgg og æbleskiver. Så vi fortsætter dette samarbejde.

3.Arrangementer 2017

X 21. marts 2017 kl. 15 Koncert med “FromseierHockings – OA tovholder – planlægning i musikgruppen.

X 13. april til 17. april 2017:  Påskeudstilling – daglig fra kl. 13 – 17

Vi har valgt at vende tilbage til de ”gamle” åbningstider 13-17, da det var muligt igen i år og ud fra vores erfaringer sidste år. (Vi skal huske at have skiltene ændret tilbage!)

Helga har truffet aftale med disse 3 kunstnere:

Helle Baslund – olie, akvarel, vævning, flet www.hellebaslund.dk

Jens Bohr –træsnit, litografi, keramik www.jensbohr.dk

Ida Holm Mortensen – keramik, olie, grafik, akvarel www.idaholmmortensen.dk

Fernisering kl. 15 skærtorsdag.

Musikalsk indslag ved Sønderborg musikskole ved ferniseringen. Ole har lavet aftale med Musikskolen (Thorstein). Hvem der kommer, vides ikke pt. ej heller prisen - men det følger jeg op på.

Planlagt arbejdsdag: mandag 10. april kl. 13 – 19 (klargøring til påskeudstillling).

Påskeudstillingsmanualen vedhæftes dagsordenen, så vi kan gennemgå den og lave drejebogen til i år.

Fredag 23. juni 2017: Sankt Hans-fest

Planlagt arbejdsdag; mandag 19. juni kl. 13 – 19 (klargøring til Sankt Hans)

Hvem skal holde talen i år? Forslag?  Evt. Hanne Risgård?

X Søndag d. 27. august kl. 14: Sensommertur om planter og træer. Turleder Andreas Andersen – ABO har truffet aftale. Er indsendt til Naturkalenderen + sat i Nygårds kalender

Andreas forslag til pr-tekst:

”Det er i skovene vi finder den største artsrigdom af dyr, planter og andre organismer.

Du inviteres med på en sensommertur til Nygaard, hvor vi vil se på og høre om det plante og dyreliv der er tilknyttet de forskellige naturtyper der kan opleves i nærområdet. I skoven er er flere gamle træer der har en særlig betydning for flere arter, og på stranden finder vi planter der har tilpasset sig det barske salte miljø.

Tag med på en oplevelsesrige ture hvor både stort og småt byder sig til for øjet, blot man er opmærksom og har fokus på lyd, lugt og farver. ”

 Mandag ???: - evt. oktober: FOF- foredrag med Inge Adriansen: ”Mad og Mennesker og Als og Sundeved” Efterår – tidspunkt? 

Inge: ”Jeg vil gerne til efteråret fortælle om den bog, som jeg arbejder på og som efter forlagets beregning vil udkomme til Bogforum i 2017.  Titlen er ”Mad og Mennesker og Als og Sundeved”, og den er et helt aktuelt, nutidigt billede af fødevareproducenter, spisesteder og festlige begivenheder, hvor der serveres mad.  Nygård vil være med i bogen, dels med jagtfrokosten 7. december dels med Sankt Hans (med mindre du har et bedre forslag til en sommerbegivenhed med mad). 

Jeg vil kunne vise billeder fra bogen og fortælle ud fra dem – og det vil være første gang jeg gør det. ” 

Samarbejdet med FOF: Britt Enna er gået på pension så det vil fremover være Henning N. Larsen, som er nyudnævnt skoleleder ved FOF, som vi skal samarbejde med – se http://www.fof.dk/soenderborg

X Søndag 3. december 2017 kl. 10 – 13: Juletur i samarbejde med Naturskolen – er sat i kalenderen3.Kommende arrangementer – Sæson 2018 (X= fastlagt)

5.Arrangementer fremover – planer/forslag/ideer

Ide: Formiddags / Eftermiddagsarrangementer på hverdage?

Naturarrangementer:

Svampetur? AA har oplyst følgende navne på svampekyndige:

Lea Svendsen – Sønderborg Statsskole

Anneli Gerden Broderup

Birgitte Marcussen Mjels

Anker Hansen Sønderborg

Irmelin Muller Egetofte Naturskole

Temaer til overvejelse

-          Stress – samfundsskabt eller selvskabt?

-          Motion – at løbe for livet – løbe livet af sig?

-          Sport – fodbold – som tema – bagsiden heraf

 6.Praktiske forhold 

7. Evt.:Arbejdsgrupper