Don Juan

  • Oplev Mozarts opera "Don Juan" på Den Ny Opera i Esbjerg 29. august 2016

    OBS - OBS : NU ER DER KUN 2 LEDIGE PLADSER I BUSSEN TILBAGE - du kan lige nå det!

    Foreningen Nygård har gennem flere år samarbejdet med Den Ny Opera i Esbjerg, bl.a. i forbindelse med 2 store operakoncerter på plænen foran den gamle skovfogedbolig Nygård i Nørreskoven på Als. Senest har operachefen Lars Ole Mathiasen og operasanger Jakob Næslund Madsen her i april besøgt Nygård for at fortælle om Mozart og ikke mindst om en af hans mest betydelige operaer Don Juan. Anledningen var, af at operaen i Esbjerg til august i år netop opfører Don Juan med en dansk stjernebesætning under ledelse af Lars Ole Mathiasen selv.

    Efter flere opfordringer arrangerer Foreningen Nygård bustur for alle operainteresserede til opførelsen af Mozarts Don Juan i Esbjerg. Der venter med sikkerhed deltagerne en meget stor musikalsk oplevelse. Det skal nævnes, at Den Ny Opera har reserveret 40 billetter til Nygård-rabat-pris. Før forestillingen er der traktement i Cafe Tonekunsten i Musikhuset i Esbjerg.

    Dato:             Mandag 29. august 2016

    Kl. 15.30       Afgang Kvickly Nordborg. Opsamling ved Egen kirke evt. Als Motor Sønderborg

    Kl. 18.00       Ankomst Musikhuset Esbjerg. Traktement i Cafe Tonekunsten

    Kl. 19.30       Forestillingen begynder

    Kl. 22.30       Forventet afgang fra Esbjerg

    Kl. 01.00       Forventet hjemkomst Nordborg

    Ved 40 deltagere vil prisen for alle være: 580 kr.

    Billetter, traktement (uden drikkevarer) og buskørsel er inkluderet i denne pris.

    NB: Ved for få tilmeldinger til buskørsel vil Foreningen Nygård være behjælpelig med organisering af evt. samkørsel i private biler.

    Tilmelding foretages på e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon: 41570519

    Tilmeldingsfrist er udløbet - men prøv at kontakte (se ovenfor)