Nygårds indvielse 17. maj 2008

Vi lykkedes !!

 

Nygård er blevet indviet som kulmination på tre års forberedende arbejde.

 

 

flaget er oppeDen 17. maj var vi omkring 200 mennesker samlet på plænen foran Nygård til et eftermiddagsarrangement, hvor flagstangen blev rejst – og flaget hejst – og hvor Foreningens formand Peter Ruge, Skovrider Inge Gillesberg , Borgmester Jan Prokopek Jensen og Arkitekt Martin Trier Mørk holdt taler. Nygård var åben for besigtigelse og de nye lokale blev behørigt beundret. Muta-in-Brass under ledelse af Poul Jansen spillede, der var vin og kransekage – og regnen kom ikke længere nordpå end til Sydals!

 

Flere af talerne markerede projektet som et spændende og utraditionelt samarbejde mellem en statslig myndighed, private donatorer, enkeltpersoner og en forening af frivillige. Fremover fremstår stedet som et partnerskab mellem Skov- og Naturstyrelsen og Foreningen Nygård, men uden støtte fra "A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål" uden Martin Trier Mørks opmærksomme ledelse af renoveringer. Foreningen takker for begge gaver samt bidrag fra Danfoss og Sydbank. 

Ligeledes svar talerne opmærksomme på den gevinst det er for offentligheden at et så smukt område af Danmark nu er blevet alment tilgængeligt – og der er kun grund til at ønske ikke kun foreningen Nygård , men også alle kommende brugere tillykke med projektets gennemførelse og smukke realisering. 

De frivillige i foreningen har lagt et enormt arbejde i processen. Peter Ruge gjorde i sin tale under middagen om aftenen klart, at det for mange havde været en meget stor investering – men udtrykte samtidig sin undren over, hvor let det øjensynlig er forløbet både at arbejde sammen og at finde tid for den enkelte. Det kan kun skyldes, sagde han, at mennesker i en sådan proces, hvor man forpligter sig på et højere formål – som hér et projekt der alene sættes i værk for at skabe glæde for andre – får del i den ressource der åbner til, når mennesker følger deres hjerte. 

Mange har trukket et læs, men det må være rimeligt at fremhæve dem, som har taget ansvar for en arbejdsgrupper i det sidste halve år: Birgitte Romme – Økonomi og indretning, Ole Andersen – brænde, Annelene Christensen – haven, Finn Broesby-Olsen – husets drift, Asta Broesby-Olsen – arrangementsgruppen, Susanne Thorning – booking, Leif Melchior – indretning af tagetagen, Ebbe Eenø – byggeudvalget  ----  og bede dem dele denne tak med deres hjælpere og støtter undervejs. 

På selve sagen havde vi også fået støtte udefra.

Bygma i Guderup havde foræret os flaget.

Kvickly i Nordborg havde bidraget med kransekage og

Superbrugsen i Guderup med vin. 

Forretningsudvalget