Nygård Nørreskoven Als
Natur - Kultur - Fordybelse

 Sankt Hans-talen 2009 blev holdt af arkitekt Martin Trier Mørk, som er opvokset på Nygård og har været arkitekt på renoveringen af Nygård.


Det er en forunderlig og smuk skik med Sankt Hans.

Der er noget storslået sværmerisk over denne smukke, drømmenes årstid. 

 

Nætter så lyse og lange som dagen. De blomstrende hyld og krydret høduft 

og som Thøger Larsen skriver:

 

 

img 1223-1Pigernes latter og lyse hår,

leg som får aldrig ende

øjnene blå som vand i vår

mildt om et evigt Danmark spår.

Sol over grønne sletter

Lykke og lyse nætter.

 

Dette vers er som et smukt billede på Sankt Hans.

 

Det er billeder vi elsker, og som kan få vores øjne til at stå i vand.

 

Men den mystiske og mytiske Sankt Hans tradition bærer andre billeder. Forestillinger om hekse og trolddom, om ondskab, om fordrivelse og afbrænding af det onde. Til Bloksbjerg med dem og alt det onde.

 

For ca. 50 år siden stod jeg her på stranden med min far – Troels Trier Mørk – som var skovfoged oppe på Nygård.

 

En dejlig Sankt Hansaften fuldkommen som nu. Jeg husker tydeligt, min far sagde: ”Nu kan det kun gå fremad”. Han havde kæmpet mod det onde under krigen og mente, at det kun gik fremad nu.

 

”NU jager vi heksene bort”, sagde han. ”Vi står sammen, folk her på egnen vil kun det gode. Det skal nok gå Martin”. 

Det var smukke og stærke ord, som jeg aldrig glemte.

Det skete bare aldrig, tværtimod, det blev langsomt og snigende værre og værre.

Ondskaben tog til ude i verden, men sandelig også i Danmark. Folk blev frustrerede, stressede, kriser, krige og ondskab i en ustandselighed, ufred og atter ufred, ufredens ånd.

Vi skal ikke lade os slå ud, vi skal bibeholde skikken med at tænde bål og som i Holger Drachmanns sang kæmpe for og tro på, at vi kan jage ondskaben bort:

 

Men mod ufredens ånd

Over mark, under strand

Vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde.

 

img 1231Og det er just det vi gør, vi tænder bål. Vi glædes over det gode og væmmes ved alt det onde. Væmmes ved heksene.

 

Det er derfor fantastisk opløftende, livsbekræftende og dejligt, at skovdistriktet og Alsingerne selv har taget fat – på en forunderlig forbilledlig måde – at jage heksene bort.

Jeg tænker her på projektet Nygård, hvis temaer er ”fordybelse, kultur og natur”.  

 

Fordybelse hader hekse og folk, der tænker som dem.

Kultur hader hekse rigtig meget og folk, der tænker som dem.

Natur, smuk natur hader hekse og folk, der tænker som dem.

 

Men Alsingerne har gjort noget for folk med kolde hjerner og hjerter, for dem, der har stress og for dem, der kun tænker på dem selv.

De har lavet dette fordybelses, kultur og natursted, Nygård i Nørreskoven, og ser man ud i den store verden, er der desværre mange, der tænker som heksene. De er overalt, vi forarges, stritter imod disse folkeforførere og demagoger, denne verdens ondskab.

 

I Alsingere omkring Foreningen Nygård har sikkert ikke tænkt på Sankt Hans, da I lavede dette, men konceptet og tanken passer smukt til midsommervisens:

 

men den skønneste krans bliver dog din Sankte Hans,

den er bundet af sommerens hjerter så varme og glade

 

og når aktiviteterne klinger deroppe på Nygård, som i dag, er det igen smukt og passende til visen:

  

Da går ungdom til dans på dit bud Sankte Hans,

ret som føllet og lammet der frit over engen sig tumler

  

og denne prægtige ide, og I prægtige Alsingere kan, og jeg ved I vil, og jeg ved I tror på, som vi nu skal synge:

 

Vi vil fred her til lands 

sankte Hans, sankte Hans

Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde!

 

Tak til jer u-fredsbekæmpende Alsingere og

 

God Sankt Hans til alle!

 

 

Martin Trier Mørk


Søg