Nygård Nørreskoven Als
Natur - Kultur - Fordybelse

Kommende arran.

ons 22/11 17:00 - fre 24/11 15:00
Samarbejdets psykologi hold 8 (SP8) (nr. 680)
fre 24/11 16:30 - lør 25/11 14:30
Kursus (nr. 769)
ons 22/11 17:00 - fre 24/11 15:00
Samarbejdets psykologi hold 8 (SP8) (nr. 680)
fre 24/11 16:30 - lør 25/11 14:30
Kursus (nr. 769)
man 27/11 08:00 - tor 30/11 17:00
Maling vægge køkken og spisestue
man 27/11 08:00 - tor 30/11 17:00
Maling vægge køkken og spisestue
man 27/11 08:00 - tor 30/11 17:00
Maling vægge køkken og spisestue
ons 29/11 09:00 - ons 29/11 12:00
Forretningeudvalgsmøde
man 27/11 08:00 - tor 30/11 17:00
Maling vægge køkken og spisestue
søn 03/12 10:00 - søn 03/12 13:00
Juletur i samarbejde med Naturskolen
Foreningen

§ 1 stk. 1 Foreningens navn er Foreningen Nygård, hjemsted er Sønderborg Kommune og foreningens adresse er Nørreskovvej 41, 6430 Nordborg.

§ 1 stk. 2 Foreningen er stiftet den 7. september 2006 med henblik på at drive den tidligere skovfogedbolig Nygård i Nørreskoven på Als med udgangspunkt i Skov- og Naturstyrelsens intention om at gøre stedet tilgængeligt for offentligheden til glæde for mange. Med dette for øje er der indgået en lejeaftale den 1. november 2007 med Skov- og Naturstyrelsen Sønderjylland, som ejer Nygård.

Formål

§ 2 stk. 1 Foreningens formål er at skabe forskellige muligheder for fordybelse i natur, kultur og personlig udvikling for enkeltpersoner, grupper og den lokale og øvrige offentlighed.

§ 2 stk. 2 Formålet søges opfyldt dels gennem udlejning til mange forskellige aktiviteter og dels gennem afholdelse af offentlige arrangementer, der falder indenfor de 3 nøglebegreber: natur, kultur og fordybelse.

Økonomi

§ 3 stk. 1 Midlerne til drift og vedligeholdelse hidrører fra indtægter fra udlejning, arrangementer og medlemskontingent samt aktive medlemmers ulønnede arbejdsressourcer.

§ 3 stk. 2 Større etablerings- og renoveringsarbejder samt større udgiftskrævende offentlige arrangementer søges finansieret af midler, doneret af fonde, offentlige institutioner, virksomheder samt enkeltpersoner.

 

§ 4 stk. 1 Overskud anvendes løbende til nødvendig vedligeholdelse og fornyelse af Nygård og nødvendige investeringer til opretholdelse af driften.

§ 4 stk. 2 Et evt. overskud ved årets afslutning anvendes i overensstemmelse med foreningens formål og vil indgå i det efterfølgende års budget, der fremlægges på den årlige generalforsamling.

Medlemmer

§ 5 stk. 1 Alle interesserede personer, foreninger, firmaer og institutioner, som tilslutter sig foreningens formål og betaler kontingent, er medlem af foreningen.

§ 5 stk. 2 Medlemskab, og dermed kontingentbetaling, er obligatorisk for alle, der ønsker at leje Nygård.

§ 5 stk. 3 For nye medlemmer, der indmelder sig efter 1. november, gælder medlemskabet også for det efterfølgende år.

§ 5 stk. 4 Alle medlemmer kan herudover yde frivilligt, ulønnet arbejde for Nygård ved at indgå fast i en arbejdsgruppe eller ved lejlighedsvis at påtage sig en opgave.

Kontingent

§ 6 stk. 1 Det årlige kontingent fastsættes på generalforsamlingen og opkræves umiddelbart derefter til betaling inden en måned efter modtagelsen af opkrævningen.

§ 6 stk. 2 Kontingent til foreningen forfalder til betaling senest samtidig med betaling af depositum ved indgåelse af lejekontrakt.

Generalforsamling

§ 7 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

 

§ 8 stk. 1 Ordinær generalforsamling indkaldes 1 gang årligt i første kvartal af regnskabsåret af bestyrelsen.

§ 8 stk. 2 Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved annoncering på foreningens hjemmeside samt elektronisk udsendelse til medlemmerne af dagsorden med angivelse af tid og sted.

 

§ 9 stk. 1 Alle medlemmer kan deltage i den ordinære generalforsamling.

§ 9 stk. 2 Stemmeret har medlemmer, der har betalt kontingent senest 31. december i regnskabsåret forud for generalforsamlingen.

§ 10 stk. 1 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være sendt til foreningens adresse senest 14 dage før generalforsamlingen.

§ 10 stk. 2 Forslaget udsendes til medlemmerne senest 10 dage før generalforsamlingen.

 

§ 11 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte mindst følgende punkter:

  1. Valg af ordstyrer og referent, samt 1-2 stemmetællere.
  2. Fremlæggelse og godkendelse af beretning fra bestyrelsen, herunder evaluering af det forudgående års aktiviteter i Foreningen Nygård.
  3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab.
  4. Indkomne forslag, der er udsendt til medlemmerne senest 10 dage før generalforsamlingen.
  5. Fastlæggelse af budget og kontingent for det indeværende forretningsår.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, jf. § 16 og § 17.
  7. Eventuelt.

 

§ 12 stk. 1 Der kan kun vedtages beslutninger om sager, der fremgår af dagsordenen eller indkaldelsen.

§ 12 stk. 2 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når indkaldelsesreglerne er overholdt, uanset antal fremmødte.

§ 12 stk. 3 Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, med mindre andet er givet i disse vedtægter. Ved stemmelighed bortfalder beslutningen.

§ 12 stk. 4 Hvert medlem har én stemme, jf. § 9 stk. 2. Ingen kan som fuldmægtig repræsentere mere end ét medlem ud over evt. sig selv.

§ 12 stk. 5 Såfremt ét medlem anmoder om det eller ordstyreren beslutter det, skal der anvendes skriftlig afstemning.

 

§ 13 Referatet underskrives af referenten og ordstyreren, hvorefter det lægges ud på foreningens hjemmeside.

Ekstraordinær generalforsamling

§ 14 stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 10 % af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet.

§ 14 stk. 2 Generalforsamlingen skal afholdes senest 8 uger efter begæringens modtagelse.

§ 14 stk. 3 For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.

§14 stk. 4 Alle medlemmer, der senest dagen før har indbetalt kontingent for det løbende regnskabsår som fastlagt på den ordinære generalforsamling, kan deltage i den ekstraordinære

generalforsamling.

Bestyrelsen

§ 15 Bestyrelsen er sammensat på følgende måde:

 

Antal

Vælges /udpeges

Suppleres ved varigt forfald

3

Vælges på den ordinære generalforsamling, jf. § 16 og § 17.

Af 2 suppleanter, valgt på den ordinære generalforsamling, jf. § 16 og § 17.

1 observatør uden stemmeret

Udpeges af Skov- og Naturstyrelsen – eller hvem, der har ansvar og ejerskab for Nygård.

Af udpegeren.

1

Udpeges af Sønderborg Provsti

Af udpegeren.

1

observatør

uden

stemmeret

Udpeges af Danmarks Naturfredningsforening

Af udpegeren

1

Udpeges af en kulturinstitution

Af udpegeren

0-4

Udpeges af bestyrelsen selv, jf. § 19

Bestyrelsen selv, jf. § 19

 

Valg

§ 16 stk. 1 Valgbare til bestyrelsen er kandidater, der er medlemmer eller tilknyttet en medlemsenhed, jf. § 5 stk. 1. En medlemsenhed kan kun være repræsenteret ved én person.
§ 16 stk. 2 Ikke tilstedeværende kandidater skal have afgivet skriftlig erklæring, om de ønsker valg.

 

§ 17 For de bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der vælges af generalforsamlingen, gælder:

§ 17 stk. 1 Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter sker for 2 år.

§ 17 stk. 2 To medlemmer og 2. suppleant er på valg i lige år.  

§ 17 stk. 3 Ét medlem og 1. suppleant er på valg i ulige år.

§ 17 stk. 4 Suppleanter indtræder for det forfaldte medlem i resten af dennes periode.

 

§ 18 stk. 1 De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges af den udpegende instans efter egne regler.

§ 18 stk. 2 Nyudpegning skal så vidt muligt meddeles ved den ordinære generalforsamling.

 

§ 19 stk. 1 Bestyrelsen kan derudover udpege op til 4 medlemmer med de samme opgaver, jf. § 21, som de øvrige udpegede bestyrelsesmedlemmer.

§ 19 stk. 2 Udpegningen gælder for 2 år regnet fra udpegningstidspunktet, med mindre andet er aftalt. Genudpegning er mulig.

§ 19 stk. 3 Disse medlemmer suppleres ved varigt forfald af bestyrelsen ved nyudpegning, hvis den finder det nødvendigt.

Bestyrelsens opgaver

§ 20 stk. 1 Bestyrelsen konstituerer sig ved første møde efter den ordinære generalforsamling med en formand. Mødet afholdes senest en måned efter generalforsamling.

§ 20 stk. 2 Formanden skal have lokal forankring, tage del i den daglige ledelse og engagere sig i den daglige drift.

§ 21 Det er bestyrelsens opgave at skabe rammerne for og tilse, at foreningens formål bliver opfyldt, at indgåede aftaler og kontrakter med samarbejdspartnere følges, at være ambassadører for foreningen samt at være inspirationskilde og sparringspartner for foreningen.

§ 22 Bestyrelsen modtager ikke vederlag, men udlæg for ophold og transport i forbindelse med bestyrelsens møder kan refunderes, forudsat, at foreningen har økonomiske midler til det.

Bestyrelsens møder

§ 23 stk. 1 Bestyrelsen mødes mindst 2 gange om året.

§ 23 stk. 2 Formanden indkalder med 2 ugers varsel til disse og andre bestyrelsesmøder, han finder nødvendige.

§ 23 stk. 3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når indkaldelsesreglerne er overholdt, uanset antal fremmødte.

§ 23 stk. 4 Referat fra bestyrelsens møder lægges efter godkendelse af formand og forretningsudvalg på foreningens hjemmeside. 

§ 23 stk. 5 Bestyrelsen kan herudover vedtage sin forretningsorden.

Forretningsudvalget

§ 24 stk. 1 De medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer udgør forretningsudvalget.

§ 24 stk. 2 Forretningsudvalget har ansvaret for den daglige drift, og kan tage beslutninger herom.
§ 24 stk. 3 Forretningsudvalget har til opgave at iværksætte tiltag, der styrker engagement og fællesskab hos de aktive medlemmer, hvis arbejdsindsats er den afgørende forudsætning for Nygårds eksistens.

§ 25 stk. 1 Forretningsudvalget mødes efter behov imellem bestyrelsens møder.

§ 25 stk. 2 Kasserer og bookingansvarlig udpeges af forretningsudvalget og deltager som tilforordnede i udvalgets møder.

§ 25 stk. 3 Forretningsudvalget sikrer sig, at arbejdsgrupperne er inddraget i beslutninger, som vedrører deres ansvars- og arbejdsområder.

§ 25 stk. 4 Dagsordenen til forretningsudvalgets møder udsendes til alle aktive medlemmer med en uges varsel.

§ 25 stk. 5 Forretningsudvalgets møder er åbne for arbejdsgruppernes medlemmer, der deltager med taleret og uden stemmeret. Forretningsudvalget kan afholde lukkede møder.

§ 25 stk. 6 Alle medlemmer kan anmode om at få et emne behandlet på et forretningsudvalgsmøde.

§ 25 stk. 7 Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når et flertal er til stede.

§ 25 stk. 8 Beslutninger i forretningsudvalget tages ved almindelig stemmeflerhed.

§ 25 stk. 9 Referat fra forretningsudvalgets møder udsendes i elektronisk form efter godkendelse til alle aktive medlemmer.

§ 26 Forretningsudvalget orienterer 2-3 gange årligt alle medlemmer elektronisk om foreningens virke.

§ 27 Forretningsudvalget vedtager herudover sin forretningsorden.

Arbejdsgrupperne

§ 28 stk. 1 Forretningsudvalget nedsætter arbejdsgrupper, der står for de daglige aktiviteter.

§ 28 stk. 2 Arbejdsgrupperne beskæftiger sig med: byggeaktiviteter, vedligeholdelse og drift af hus og have, rengøring, ugevagtordning, brændeforsyning, markedsføring, hjemmeside, foreningens arrangementer, booking, regnskab og budget, medlemsregistrering og opkrævning af kontingent.

§ 28 stk. 3 Forretningsudvalget formulerer i fællesskab med arbejdsgrupperne ansvar og opgaver for den enkelte gruppe, som lægges ud på hjemmesiden.

§ 28 stk. 4 Referat fra arbejdsgruppers møder udsendes i elektronisk form til forretningsudvalget og til gruppens medlemmer.

§ 29 Forretningsudvalget afholder 2-3 årlige koordinerings- og evalueringsmøder for de aktive medlemmer.

 

 

 

Regnskab og Hæftelse

§ 30 Foreningen Nygårds regnskabsår følger kalenderåret.

 

§ 31 Regnskabet revideres af en af bestyrelsen udpeget statsautoriseret eller registreret revisor inden fremlæggelse på generalforsamlingen.

 

§ 32 Foreningen Nygård tegnes juridisk og økonomisk af formanden i forbindelse med et andet medlem af bestyrelsen eller af et flertal af bestyrelsesmedlemmer.

 

§ 33 For økonomiske forpligtelser hæftes alene med Foreningen Nygårds formue.

 

Vedtægtsændringer og Opløsning

§ 34 Vedtægtsændringer kræver mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede på en generalforsamling.

 

§ 35 Opløsning af foreningen kræver mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte på en generalforsamling med efterfølgende bekræftelse med 2/3 flertal på en generalforsamling med dette ene punkt på dagsordenen, afholdt mindst 4 uger og senest 8 uger efter den første.

 

§ 36 Ved opløsning af Foreningen Nygård fordeles boet efter beslutning af generalforsamlingen. Boet fordeles til støtte for aktiviteter, der er i overensstemmelse med foreningens formål. 

 

 

 

Således vedtaget på generalforsamlingen den 21. marts 2011. 

  


                     

 

 Ordstyrer:           Ole Andersen                                                      Referent: Birgitte Romme


Nygaard kalender

November 2017
M T O T F L S
week 44 1 2 3 4 5
week 45 6 7 8 9 10 11 12
week 46 13 14 15 16 17 18 19
week 47 20 21 22 23 24 25 26
week 48 27 28 29 30